
En uddannelse der åbner døre
Akademiuddannelsen er en kort videregående uddannelse designet med fokus på praksisnær undervisning, hvor teori kobles direkte til virkeligheden. Den vil udfordre dig til at tænke kritisk, handle proaktivt og udvikle innovative løsninger, der kan gøre en forskel i din hverdag.
Den giver et stærkt netværk på tværs af landet, da man du på et lukket hold sammen med studerende fra Dagrofas forskellige kædeformater.
Akademiuddannelsen giver 60 ECTS-point og adgang til at læse HD2, der er en diplomuddannelse på bachelorniveau.
Det er en 2-årig deltidsuddannelse, hvilket betyder, at du arbejder i din butik, mens du tager uddannelsen. Der er 6 skolemoduler i alt. Hvert modul består af 5 dages undervisning og en eksamensdag.
Uddannelsen indeholder følgende fag/moduler
Det personlige lederskab
Vi ser på redskaber til at motivere og kommunikere med medarbejdere samt at sikre udvikling for individer og teams.
Konceptstyring
Vi arbejder i faget med at tilpasse en forretning til en omskiftelig virkelighed, hvor ny teknologi giver forbrugerne nye adfærdsmønstre. Desuden arbejder vi med at sikre, at kundernes oplevelse i forretningen er i tråd med forretningens strategi.
Butiksøkonomi/bæredygtighed i detailhandlen
Vi ser i faget på, hvordan man laver velovervejede budgetter og økonomiske beregninger af de tiltag du sætter i søen, herunder opfølgning af disse tiltag, så medarbejdernes indsats kan ses på bundlinjen.
Salgspsykologi
Hvorfor vender nogle kunder tilbage til din forretning igen og igen, mens andre shopper rundt mellem forskellige forretninger. Vi besvarer dette spørgsmål, ved at se på de psykologiske aspekter af mødet mellem forretning og kunde, og bruger modeller der opbygger relationer og sørger for at kunderne altid vælger dig.
Ressource- og procesoptimering i detailhandlen
Du bliver i stand til selvstændigt at kunne ressourceoptimere butikkens arbejdsrutiner og arbejdsprocesser. På baggrund af relevante analyser og forskellige teoretiske metoder skal kunne du kunne udvikle, gennemføre og vedligeholde butikkens arbejdsprocesser og samtidig tilpasse ressourcestyringen i butikken.
Afgangsprojekt
Afgangsprojektet afslutter din uddannelse. Projektet giver dig mulighed for at arbejde med en praksisnær problemstilling fra din hverdag. Du ser din problemstillingen gennem de mange teoretiske briller du har tilegnet dig gennem hele uddannelsen.