
Spørgsmål?
Har du nogle spørgsmål om at være Elev i Dagrofa? Stil dine spørgsmål her!
OM DAGROFA
Dagrofa er ikke bare en af landets største dagligvarekoncerner. Dagrofa er også den eneste dagligvarekoncern i Danmark, som har selvstændige købmænd til at drive langt størstedelen af koncernens butikker. Dygtige købmænd som hver dag giver danskerne fødevareoplevelser og engagerer sig i lokalsamfundet.
Om Dagrofa
Dagrofa-koncernen driver kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb – samlet set omkring 580 butikker hvoraf 44 MENY og SPAR-butikker er ejet af Dagrofa.
Dagrofa Logistik A/S er også en del af Dagrofa-koncernen. Salgs- og logistikforretningen er Danmarks største fødevaregrossist og sælger både til interne og eksterne kunder. Dagrofa ejer derudover Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til foodservice sektoren i Danmark.
Dagrofa har en årlig omsætning på 18,6 mia. kroner og beskæftiger sammenlagt omkring 14.500 medarbejdere, inklusiv ansatte i kædebutikkerne. Dagrofas hovedkontor ligger i Ringsted.
Dagrofa er ejet af NorgesGruppen, som ejer 48,9 %, KFI Erhvervsdrivende Fond, som ejer 41,5 % og købmændene som ejer 9,3 %. Dagrofa opererer inden for tre forrretningsområder, detail, grossist og foodservice.
Formål
I Dagrofa er vi alle sammen købmænd,
og vi kæmper for at gøre gode oplevelser i butikken og bedre
mad på bordet til hverdagskost for hver kunde.
Koncernstruktur
Egne mærker
Dagrofa står bag en lang række private label mærker, hvoraf de største er Gestus, OMHU, Grøn Balance og First Price.
Gestus
Gestus er danskernes serie af velsmagende madvarer – altid af en god kvalitet og altid til at betale. Hos Gestus brænder vi nemlig for at give danskerne mest muligt for pengene, både når vi taler kvalitet, pris og smagsoplevelser. Gestus tilbyder alt det, du har brug for til morgenbordet, frokostbordet, middagsbordet og den søde tand. Gestus er et mainstream brand, præsenteret i et flot og tiltalende design.
Nogle gange tester vi produkterne i både smags- og designfasen – andre gange kun i den ene eller den anden fase. Både du og dine kunder kan altid bedømme produkterne og fortælle, hvordan de er efter din smag. Når vi laver afstemninger på design og emballage, annoncerer vi det altid på Facebook, Instagram og Gestus.dk.
OMHU
Med OMHU fødevarer går vi på opdagelse efter uimodståelige produkter, som bliver håndplukket ud fra ønsket om at sprede ægte madglæde. OMHU er mere weekend end hverdag – her er der kræset ekstra for detaljerne.
Grøn Balance
Grøn Balance er for dem, der handler med omtanke for sig selv, sine nærmeste og miljøet. Grøn Balance er en serie af varer, som kunderne bruger mest i hverdagen: Fødevarer, personlig pleje til hele familien og vaske- og rengøringsmidler.
Alle produkterne i serien er udvalgt med respekt og omhu. Seriens fødevarer er alle økologiske og bærer det danske ø-mærke eller det grønne, europæiske mærke. Produkterne i Grøn Balances pleje-, vaske- og rengøringsserier mærkes med det nordiske miljømærke Svanen og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Besøg Grøn Balance her.
First Price
First Price er vores vigtigste mærke inden for den lave prisklasse. Her har vi væsentlig lavere pris end de andre kendte varemærker og matcher discountmærkerne en til en. First Price har et enkelt produktdesign og er let genkendeligt på tværs af kategorier. Kunden ved, at den lave pris betyder, at der er en vis afvejning i kvaliteten, sammenlignet med traditionelle mærker.
First Price er lavet i enkelt, ukompliceret og troværdigt design. Det er let at finde på hylden, og skiller sig ud i butikken med det genkendelige og simple design.


Spar, det lokale supermarked
I SPAR og Min Købmand er vi stolte af at være den lokale købmand. Vi er på fornavn med vores kunder, har altid tid til en snak, og interesserer os for vores kunders hverdag. Vi giver en personlig og nærværende service, og tænker både på madpakkerne, aftensmaden, weekenden og fredagshyggen, for det skal være nemt for vores naboer at finde alt til hverdag, weekend og fest.