Spørgsmål?

x

Har du nogle spørgsmål om at være Elev i Dagrofa? Stil dine spørgsmål her!

Når vi kigger efter talent, så ser vi efter..

Dagrofas Talent- og Udviklingschef fortæller om at spotte talenter

Vi møder Talent- og Udviklingschef i Dagrofa, Mette Marie Dragsdal, foran Meny i Nordhavn.


Kan noget så simpelt som tilbud på solbriller vælte en butik?

“Ja, i den grad” fortæller Mette. Hun er lige hjemvendt fra et besøg hos Spar købmanden i Blåvand. “Brian, som driver Spar købmanden, var den eneste i byen, der lagde en lovende vejrudsigt sammen med solbriller på tilbud. Udsolgt på halvanden time. Når jeg kigger efter talenter til Dagrofa, så kigger jeg efter folk som Brian,” fortæller Mette imens hun drikker af sin sorte kaffe. “Folk som ser muligheder, folk som tør handle på deres mavefornemmelser. Nå ja, og vejrudsigten,” griner hun. ”Det kan lyde simpelt, men det siger jeg dig; Det er det ikke!”

Fræk som slagterhund, men bundærlig som en god nabo

” I vores branche er det godt at have Brians mod og iværksættergen. Spotte mulighederne og gå efter dem. Samtidig skal man forstå sin kunde og være service minded. Jeg plejer at sige, at et Dagrofa talent er en, der er fræk som en slagterhund og bundærlig som en god nabo. Det vil sige dig, der insisterede på, at man godt kan bygge en snemand i skolegården selvom der kun var sne til en baby-snemand og dig, der godt gider passe naboens børn eller lufte deres hund.”

En MENY ansat kommer ud og hilser på Mette. Han har lige været henne og rette på blomsterne fra butikkens blomsterafdeling, hvor halvdelen befinder sig udenfor, hvor vi sidder. De kender tydeligvis hinanden godt, og det viser sig, at han har været i butikken som elev i et par måneder. Så jeg spørger selvfølgelig om han genkender Mettes beskrivelse.

”Klart,” svarer han. ”Den med slagtehunden genkender jeg fra mig selv må jeg nok indrømme – og jeg kan også ret godt li´ at få kunderne til at føle sig godt tilpas og hjulpet. Når man giver god service, får man de gladeste kunder og det giver fed energi tilbage. Derudover er der en masse ting, som jeg selv bestemmer. Som planterne der – de er mit nyeste eksperiment. I kan godt se det er en spitzen klasse opstilling, ik´!”

 

Fri til at gøre en forskel

”Adam er et super eksempel på vores elever,” siger Mette, da vores nye ven har skyndt sig tilbage i butikken for at tjekke, at slikhylderne er fyldt op – for som han sagde; det er jo fredag! ”Han griber friheden til selv at bestemme og tage initiativer. Butikken giver ham et sted, hvor han kan folde både initiativet og sin personlighed ud og være lige den han er. Hans drøm er at eje sin egen butik og det kommer han til, mens han endnu er i tyverne, det er jeg sikker på!”
Vi har drukket vores kaffe og jeg takker Mette for at fortælle, hvad det er hun ser efter. Og svaret lyder både enkelt og individuelt – for hun ser efter dig, der vil gøre en forskel – i din butik, i samfundet, i din egen karriere. Og som har energien og lysten til at gøre det nu.

(Denne artikel er sponsoreret af den Erhversdrivende Fond KFI )