Spørgsmål?

x

Har du nogle spørgsmål om at være Elev i Dagrofa? Stil dine spørgsmål her!

Skarpe knive og god mad.

”Det er fantastisk at sende kunderne af sted med et smil på tværs af fjæset.”

Camilla og Rasmus er stolte af deres arbejde. De er stolte af deres håndværk. De er stolte af at være med til at skabe de måltider, som danskerne samles om hjemme ved middagsbordet.

De bedste dage er dem, hvor man kan mærke at ens kunder bliver glade for det man laver, fortæller Camilla som er gourmetdelikattesseelev i MENY. ”Det er fantastisk at sende kunderne af sted med en god oplevelse og et smil på tværs af fjæset.” Hver dag er Camilla med til at udvikle nye retter, og eksperimentere med nye råvarer. “Det handler om gourmet, viden og trends – og som gourmetdelikatesseelev er jeg med til at forme dem. Orv, det lød næsten for dyrt. Man lærer at lave god mad, er det jeg mener”, Smiler Camilla

Rasmus nikker ivrigt. Han genkender det fra hans stilling som Gourmetslagterelev. Vi skal jo guide kunderne til finde frem til lige præcis det stykke kød, der skal gøre deres middag til noget helt særligt, som han siger. Og det kan altså være alt, lige fra festmiddagen, til de hurtige færdigretter til børnefamilien som bare vil have noget godt at spise en regnvejrs onsdag. Man skal kunne det hele. Som gourmetslagterelev lærer man alt om udskæring, forarbejdning og tilberedning af kød. “Det er sgu alt fra bøffer til pølsemageri”, griner Rasmus. Man lærer virkeligt håndværket fra grunden, og man bliver god til det.

Der er faktisk et kursus som bliver kaldt MENY MASTER, hvor man kan specialisere sig i eksempelvis Pølsemageri, som Rasmus nævner, såvel som i årstidens råvarer, delikatesse og fisk – et kursus som blandt andet inkluderer studietur til Hamborg, hvor man virkelig får trænet sit håndværk.

”Det er en super elevplads jeg har fået. Jeg lærer nye ting hver dag”, fortæller Camilla. Hun håber at kunne blive i butikken hvor hun står i lære. ”Jeg har stor frihed til at komme med ideer og forslag til nye ting, og har på den måde mulighed for at sætte mit præg på menuen. Det gør en stor forskel.” Eksempelvis kan man være med til at sørge for, at kunderne får mulighed for at vælge klimavenlige varer. Man er fri til at skabe sine egne løsninger. Det er noget af det fedeste, hvis du spørger mig, fortæller Camilla begejstret.

Og så er uddannelsen til gourmetslagterelev, som jeg er, også en genvej til at lede min egen afdelingen en dag, fortæller Rasmus. Som gourmetslagterelev er man på en og samme tid slagter, kok og købmand. “For eksempel har man også ansvar for at bestille og prisfastsætte varer, det anede jeg ikke inden jeg blev elev”, fortæller Rasmus. Man bliver god med kniven, og man får skåret sin portion af bøffer, men uddannelsen som gourmetslagterelev åbner op for mange muligheder, som Rasmus ikke havde set komme, inden han startede.

Glemte vi noget? “Kollegaerne” siger Rasmus og Camilla i kor. Det er generelt god stemning hele vejen rundt, siger Camilla. Ja, det er virkeligt et fælleskab man træder ind i, når man starter som elev, nikker Rasmus. Jeg ville ønske at jeg kunne fortælle alle historierne, men det må vist blive en anden gang griner Rasmus.