Spørgsmål?

x

Har du nogle spørgsmål om at være Elev i Dagrofa? Stil dine spørgsmål her!

Vil du have nøglerne til din egen butik?

Der er lige nu flere butikker end butiksejere. Det kan være din store mulighed!

Vi lever i en verden, hvor man siger, at man som ung har alle muligheder, hvis bare man vil forfølge dem. Allerede nu bliver du muligvis helt træt af at læse det. Det forstår vi godt. Det har du fået at vide gennem hele din skoletid, måske endda med et bedrevidende øjenbryn løftet.

Men i Dagrofa mener vi det, når vi siger det. Ikke som en løftet pegefinger, men som et åbent tilbud. Hos os er du fri til at forfølge dine mulighederne og skabe din egen vej. Som du vil. Hvis du vil. Som elev i Dagrofa får du mulighed for, fra starten, at vise hvad du kan hver dag. Du får mulighed for at arbejde med både hænder og hoved. Gør du det godt, og er du målrettet og passioneret, så kan du på relativt kort tid stå med nøglerne til din egen butik i hånden. Som selvstændig købmand.

Drømmen om at  blive din egen chef, og selv stå med nøglerne til din egen butik er muligvis ikke så langt væk, som man kunne tro. Dagrofa er et fællesskab af frie købmænd og iværksættere, der giver hjælp, vejledning og opbakning til dig, der tør forfølge drømmen, og skabe din egen forretning.

I Dagrofa kan du blive butiksejer på tre forskellige måder.

1. I en række mindre byer, er lokale gået sammen om at købe byens butik, og søger folk, som kan og vil drive deres egen forretning. De lejer butikken ud på favorable vilkår, og man kan igennem dem blive selvstændig købmand.
Du kommer i virkeligheden til at leje butikken af dine fremtidige kunder.

2.En anden mulighed er at opsøge jobmuligheder i butikker, som står over for et ejerskifte. Det kunne eksempelvis være som elev, hvor du lærer, hvordan det er at drive egen butik, inden du får muligheden for at tage det store spring.

3. En tredje mulighed kræver, at man enten har, eller kan låne nogle penge. Kan man det, så kan man simpelthen købe eller leje butikslokaler og etablere sin egen butik.

Dagrofa har rammerne klar til dig, der vil forfølge drømmen om at drive din egen butik. Det kræver bare, at du sætter dig et mål, og styrer mod det. Det kræver, at du tror på dig selv hver dag, når du går på arbejde. I butiksfaget kommer du langt, hvis du er arbejdsom, opmærksom og tror på det. En god købmand forstår sin kunde og er serviceminded. Er opfindsom i butikken, og samtidig bundærlig over for kunderne. Det er dét, der skaber en god butik. Din egen butik.

Er du i tvivl om hvor og hvordan du kan begynde din rejse mod din egen butik? I så fald vil vi anbefale dig at tage en elevstilling i Dagrofa. Så lover vi at klæde dig på, så du bliver i stand til at gribe muligheden, når den byder sig. Så du bliver i stand til at lede og drive din egen butik. Din egen forretning.