Spørgsmål?

x

Har du nogle spørgsmål om at være Elev i Dagrofa? Stil dine spørgsmål her!

kontanter i sprit og kunder i øjenhøjde

Laura, Stefan og Mathilde fortæller om deres elevtid

Hvordan er det at være elev i Dagrofa og tage købmandsuddannelsen?

Vi har talt med Laura, 22, Stefan, 20 og Mathilde, 20. De er alle tre i gang med uddannelsen på Tradium i Randers.

 

Kontanter i sprit

“Den mest underlige oplevelse jeg har haft, var i coronatiden, hvor en kunde gerne ville betale med kontanter, og havde taget pengene med i en pose fuld af sprit. Der lå mønter og sedler, som sejlede i sprit! Det var lidt sjovt – og faktisk enormt rørende, fordi det viste kundens omsorg for sin købmand”, fortæller Laura.

 

TO ÅRS UDDANNELSE – 9 UGER I SKOLE

Købmandsuddannelsen tager to år, og veksler mellem skole og arbejde ude i butikkerne.
“Jeg er vild med skolen, fordi der er så meget praktisk, at man ikke bliver skoletræt. Skoleforløbet varer 9 uger fordelt over de to år, og når man er på skolen, er det en hel uge ad gangen. Vi bor der i den periode, så vi er allerede blevet meget tætte venner. Vi har bare det bedste sammenhold, og laver en masse socialt sammen. Når vi ikke går i skole, men er ude i vores butikker, så mødes vi stadig, og går i byen sammen”, fortæller Stefan.

De fleste oplever skolen anderledes fra andre skoler, som de har gået på. Fordi uddannelsen er koblet op på arbejdet ude i butikkerne, er den meget praktisk orienteret og tæt på virkeligheden. “Skolen er meget anderledes fra gymnasiet. Man kan godt mærke, at det er en voksenuddannelse med frihed under ansvar, og med meget mere selvstændige opgaver, fx i grupper. Når vi tager tilbage i butikken, har vi opgaver med, så vi hurtigt får lov at prøve teorien af i praksis”, fortæller Mathilde.

 

KUNDER I ØJENHØJDE OG HÅNDHOLDT SALG

Ude i butikkerne får du også en masse ansvar helt fra start. Stefans venner troede, at han bare satte varer på plads. ” Men der har jeg lige måttet fortælle dem, at det er det mindste – selvom det også er en vigtig del. Men det er fordi, at det handler om, at få varerne til at blive solgt. Så laver du en god udstilling, kan det hjælpe salget på vej. Fx lavede min kollega fra grønten en køledisk forleden, hvor jeg kom med forslag til en sommerøl, som jeg syntes, passede til det, han havde valgt. Det samme gjorde slagteren, og på den måde arbejder vi sammen, og hjælper kunden til at sætte et godt måltid sammen. Derudover bestiller jeg varer to gange om ugen indenfor mit ansvarsområde”.

At man kan komme med sit eget bidrag til faget, er Lauras historie et godt eksempel på. Efter gymnasiet havde hun et sabbatår, hvor hun var i Sydney. ”I Sydney mødes man meget ude – spontant; på gaden eller i haven til barbecue. Folk er imødekommende, smilende og servicemindede. Jeg ville tage den åbne kultur med hjem, og gøre den til min vinkel og bidrag til købmandsfaget”. Stefan supplerer omkring det personlige: ”Jeg snakker virkelig meget med kunderne, og kan bedst lide at være på gulvet – i øjenhøjde med kunderne. Jeg kan navnene på rigtig mange af dem. Det er meget personligt at arbejde i butik, mange kender allerede mig, og det er tydeligt, at ALLE kender min chef Poul – det er som om, at de skal besøge Poul, når de skal ud at købe ind”.

 

DEN HURTIGE VEJ

”De to år går hurtigt, og så er man allerede godt i gang med karrieren og vejen videre. Videre til eksempelvis at blive selvstændig købmand med egen butik.
Dét jeg godt kan lide er, at det er et arbejde, hvor man kan arbejde sig opad. Og så kan jeg virkelig godt lide kundekontakten. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker”, fortæller Mathilde.

 

(Denne artikel er sponsoreret af den Erhversdrivende Fond KFI )