BLIV ELEV PÅ VORES SERVICEKONTORER
DU GØR FORSKELLEN
Bag Dagrofas butikskæder står et stærkt bagland med servicekontorer i Ringsted, Vejle og Herning. På servicekontorerne ansætter vi også elever inden for handel, kontor og it. Vi har ikke et fast optag hvert år, men ansætter elever, når der er plads i de enkelte afdelinger – det vigtigste er nemlig, at vi kan tilbyde en elevuddannelse af høj kvalitet.
Når vi uddanner elever på servicekontorerne, er det målet at gøre dig så dygtig, at vi har brug for dig efter endt elevtid. Om der er plads i samme afdeling, kan vi ikke love, men eftersom vi er en stor koncern, er der mange muligheder efter endt elevtid.
BLIV KONTORELEV
Vi uddanner kontorelever inden for administration på vores kontorer i Ringsted og Vejle. Her får du en bred administrativ uddannelse, dog med fokus i den samme afdeling igennem hele din elevtid, f.eks. i HR eller Private Label. Vi tror på værdien i, at du skal have mulighed for at fordybe dig og blive specialist.
Banker dit hjerte mere for økonomi, uddanner vi kontorelever med økonomi som speciale på kontorerne i Ringsted og Herning. I Ringsted ligger vores finance-afdeling, som blandt andet er ansvarlig for koncernens overordnede økonomi. Uddannelsen i Herning sker i løn- og regnskabsserviceafdelingen, som står for lønafregningen for hele Dagrofa og udarbejdelse af regnskaber for vores butikker.
Uddannelsen varer 2 år, hvor du er i praktik det meste af tiden og på skole ind i mellem. Adgangskravet til kontoruddannelsen er EUX-kontor, HG med adgangskrav til kontor, en HHX, STX, HTX eller HF suppleret med 5-10 ugers kontorgrundforløb fra handelsskolen.
Dagrofa Logistik i Vejle uddanner handelselever med salg som speciale i en vekseluddannelse mellem kundecenter, key-account salg og eksportafdelingen. Du får herved en bred uddannelse, så du efterfølgende kan få ansættelse som salgskoordinator.
I vores kategoriafdelinger i Ringsted og Vejle og på KIWIs servicekontor i Vejle uddanner vi indkøbselever. Her får du en bred uddannelse med fokus i ét eller flere vareområder, hvor du lærer hele indkøbsprocessen samtidig med, at du skal have fokus på at støtte butikkerne i salget af varerne.
Uddannelsen varer 2 år, hvor du er i praktik det meste af tiden og på skole ind i mellem. Adgangskravet til handelsuddannelsen er EUX-handel, EUD-handel HG med adgangskrav til handel, en HHX, STX, HTX eller HF suppleret med 5-10 ugers handelsgrundforløb fra handelsskolen.
Dagrofas it-afdeling supporterer både servicekontorer og butikkerne i de it-systemer, der skal til for at drive vores virksomhed. Netop inden for it udvikler vi massivt i disse år, og som elev i it-afdelingen skal du derfor være omstillingsparat og altid være klar på at yde kundeservice på højt niveau. Ikke alle vores brugere er lige it-minded, og det er derfor vigtigt, at du kan omstille dig, så du kan tale til brugere på alle niveauer.
Uddannelsen varer 3 år, hvor du er i praktik det meste af tiden og på skole ind i mellem. For at søge praktikplads som it-supporter er det en fordel, at du har gennemført grundforløbet.
Dagrofa er ikke bare en af landets største dagligvarekoncerner. Dagrofa er også den eneste dagligvarekoncern i Danmark, som har selvstændige købmænd til at drive langt størstedelen af koncernens butikker. Dygtige købmænd som hver dag giver danskerne fødevareoplevelser og engagerer sig i lokalsamfundet.